Spørgsmål og svar

Hvad sker der, hvis mit forsikrede produkt udsættes for en skade i forbindelse med et uheld?

Hvis dit produkt får en skade, som skal erstattes, vil vi i første omgang reparere produktet. Hvis vi vurderer, at reparation ikke er den bedste løsning, får du et nyt udskiftningsprodukt.

Hvad sker der, hvis mit produkt ikke kan repareres?

Hvis produktet ikke kan repareres, får du et nyt udskiftningsprodukt. Hvis forsikringen er knyttet til et bestemt produkt, ophører forsikrings gyldighed, når du får dit erstatningsprodukt. I forbindelse med udskiftningen betaler du en beskeden selvrisiko. Ved reparation betaler du ikke selvrisiko.

Hvordan afgøres det, hvilket udskiftningsprodukt jeg får?

I første omgang får du et produkt af samme model og mærke som det, du havde. Hvis dette ikke længere er tilgængeligt på markedet, får du det funktionsmæssigt mest ligeværdige produkt. Som kunde har du mulighed for at fremsætte ønsker om, hvilke produktspecifikationer der er særlig vigtige for dig, men du kan ikke mod betaling opgradere til en anden model.

Hvordan kan jeg kende forskel på en reklamationssag og en forsikringssag?

Reklamationstiden er 2 år. Se på din kvittering for at se, om reklamationsperioden er udløbet eller ej. Reklamations/garantispørgsmål drejer sig som regel om en intern fejl, som ikke kan ses udefra, f.eks. at produktet er holdt op med at fungere uden synlig årsag. Hvis du er kommet til at beskadige produktet ved at tabe det på gulvet eller lignende, dækkes dette ikke af garanti/reklamation. I sådanne tilfælde, skal du henvende dig til Skadecenter.

Kan jeg regne med at få produktet repareret ved første besøg, hvis jeg er omfattet af hjemmeservice?

Vores serviceteknikere gør deres bedste for, at din reparation gennemføres så hurtigt som muligt. Nogle gange er de dog nødt til at bestille reservedele, så det kan være nødvendigt at besøge dig mere end én gang for at reparere produktet.

Hvor lang reparationstid kan der forventes

Reparationstider varierer fra produkt til produkt, mærke til mærke. Vi arbejder konstant på at forkorte vores reparationstider. Først skal produktet testes og diagnosticeres og derefter skal der evt. bestilles reservedele. Nogle gange tager det tid at få hjem reservedele.

Kan jeg tegne forsikring senere?

Nej. Forsikringen kan kun tegnes i forbindelse med købet. Årsagen til dette er, at produktet ellers kan være blevet beskadiget, før det bliver forsikret.

Påvirker forsikringen mine rettigheder ifølge forbrugerlovgivningen og købeloven?

Forsikringen påvirker ikke den beskyttelse, som du har gennem forbrugerkøbeloven og reklamationsretten. Efter 6 måneder fra købet er det dog dig selv, der skal bevise over for sælgeren, at fejlen stammer fra købstidspunktet og ikke er noget, du selv har forårsaget gennem forkert anvendelse eller håndtering. Tryghedsaftale supplerer forbrugerkøbeloven og giver dig tryghed i form af, at du omkostningsfrit kan få dit produkt repareret i løbet af forsikringsperioden.