Tryghedsaftale - Moderna Försäkringar

Om Tryghedsaftale

Tryghedsaftalen har ikke til formål at erstatte den beskyttelse, som forbrugerlovgivningen og indboforsikringen giver dig. Det er vores ambition at tilbyde en forsikring, som giver dig et godt supplement til disse, så du kan føle dig tryg.

Forbrugerlovgivningen er et godt fundament, hvis dit produkt ikke lever op til den forventede kvalitet, eller hvis der opstår funktionsfejl.

Du er måske også omfattet af en vis beskyttelse via en tillægsforsikring til din indboforsikring eller en rejseforsikring? Disse forsikringstyper dækker sjældent eller aldrig funktionsfejl, dvs. fejl, som opstår uden nogen synlig årsag. I stedet omfatter tillægsforsikringerne normalt fejl, som opstår, hvis dit produkt beskadiges på grund af en udefrakommende hændelse, f.eks. hvis du taber det på gulvet.

Tryghedsaftale dækker ulykker og uforudsete hændelser, som ikke er omfattet af forbrugerlovgivningen. Din basis- eller rejseforsikring kan være tegnet med selvrisiko, hvorved der ikke ydes erstatning ved mindre skader, og erstatningen
i øvrigt reduceres. Ved Tryghedsaftale gælder ingen selvrisiko. Har du en basis-, rejse eller anden forsikring, som dækker din skade med fradrag af selvrisiko, betaler Tryghedsaftale selvrisikoen op til den pris, du har købt produktet til, forudsat at betingelserne for dækning under Tryghedsaftale i øvrigt er til stede.