Forsikringstager har 30 dages fortrydelsesret vedrørende forsikringen. Fortrydelsesretten er betinget af, at der ikke er anmeldt skader eller ydet dækning under forsikringen før fortrydelsestidspunktet.

Udnyttelse af fortrydelsesretten sker ved henvendelse til butikken, hvor forsikringen er tegnet, inden udløbet af fristen. Efter udløbet af fortrydelsesretten har den forsikrede mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned. Ved opsigelse modtager den forsikrede alene en forholdsmæssig del af forsikringspræmien retur svarende til den del af forsikringens løbetid, der er tilbage ved udløbet af opsigelsesperioden.